Opmåling af dug
Dugens mål er ikke bordets mål
Det er den ene ting, der oftest går galt. En dug skal have et fald ud over bordkanten, og faldet lægges til bordets mål i begge ender:
Dugens bredde = bordets bredde + 2 × faldet
Dugens længde = bordets længde + 2 × faldet
Et fald på 20 cm er hverdag, og 30 cm er den pyntede middag. Et bord på 90 × 200 cm skal altså have en dug på 130 × 240 cm til hverdag eller 150 × 260 cm til festen. Skal dugen nå helt til gulvet, måler du bordets højde og lægger den til to gange.
Stofferne finder du under Borddækning › Duge på mål. Vælg dit stof, og indtast så målene sådan her.
Firkantet bord
- Vælg formen rektangel eller kvadrat.
- Mål bordpladens bredde og længde.
- Læg to gange faldet til begge mål – ønsker du 20 cm fald, lægger du 40 cm til både bredden og længden.
- Indtast de to mål i felterne.
Rundt bord
- Vælg formen rund.
- Mål bordpladens diameter.
- Læg to gange faldet til – ønsker du 20 cm, lægger du 40 cm til diameteren.
- Indtast målet i diameterfeltet.
Rundt bord med tillægsplade og superellipse
På disse to former lægger vi selv nedhænget til – ca. 20 cm i bomuld og damask, ca. 25 cm i hør. Du angiver altså bordets mål og ikke dugens.
- Vælg formen rund med tillægsplade – den aflange form, et udtræksbord får – eller superellipse.
- Mål bordet: diameteren uden plade og længden med plade eller plader i. På superellipsen måler du bredden og længden.
- Indtast bordets mål.
Piet Hein-bordet: du behøver ikke måle
Superellipsen er formen på de danske Piet Hein-borde, som ingen fører færdigsyede duge til. På ni af dugene kan du springe opmålingen over og i stedet vælge en af elleve faste bordmodeller – fra B611 på 90 × 135 cm til B617 på 130 × 300 cm. B619 og B620 findes også med én eller to tillægsplader. Så regner vi målene ud.
Før du bestiller
Dugen syes efter din bestilling, og der er derfor ikke returret. Regn målene efter en ekstra gang, inden du går videre.
Husk også, at naturfibre krymper, første gang de vaskes. Vi lægger krympningen til på forhånd, så dugen passer først præcist efter første vask – det er ikke en fejl, hvis den virker for stor, når du pakker den ud. Hvor meget det enkelte stof krymper, står på produktsiden.